Uddannelse via moduler

Hos CliniCall Partner har vi valgt at man kan dele sin uddannelse op i mindre moduler. På den måde kan man teste af om undervisningsformen m.m. er som ønsket og forventet, og om læringsstil og undervisningsform passer til ens livssituation uden, at man skal betale for en fuld uddannelse.

Vores uddannelser er struktureret således at man kan købe adgang til ét modul ad gangen, gennemføre modulet og herefter købe adgang til næste modul, indtil man har de antal moduler som uddannelsen kræver. Modulerne skal gennemføres i kronologisk rækkefælge, da studierne er opbygget således der bygges på den foregående viden.

Det er muligt at holde pause mellem modulerne. Vi anbefaler selvfølgelig så kontinuerligt et forløb som muligt, så man har sin viden og færdigheder frisk i erindring, men får man behov for pause midt i et modul eller mellem nogle moduler, så kan man omkostningsfrit gøre det. Man mister ikke sin adgang til de købte moduler, og når man er klar til at genoptage studiet, fortsætter man blot hvor man slap. Har man holdt en længere pause, kan man frit prøve de små tests i studiet igen som en genopfriskning uden, at det påvirker ens karakterer negativt.

Hvor mange moduler man skal igennem afhænger af den specifikke uddannelse. Vores hudterapeut uddannelse består eksempelvis af modul 1-6, hvorimod at en kosmetologuddannelse kræver at man gennemfører modul 1-6 som omhandler alt omkring hudterapi og derefter gennemføres også modul 7-12, som omhandler de øvrige emner man beskæftiger sig med som kosmetolog.

Har man tidligere gennemført en hudterapeut uddannelse hos os eller andetsteds, men nu ønsker at gennemføre en kosmetologuddannelse anbefaler vi, at man kontakter os for at høre nærmere omkring merit, og evt. blive godskrevet for modul 1-6 og derfor evt. kan starte direkte på modul 7.