Anatomi, fysiologi og sygdomslære

4.995,00 DKK

Når du som hudterapeut eller kosmetolog skal arbejde med ansigtet, er det vigtigt at have et godt kendskab til ansigtets opbygning, så du lærer de forskellige konturer at kende.

Således lærer du at genkende, hvis knoglen ligger lige under huden, eller er dækket af en større muskel. Man kan være følsom for tryk der, hvor der ikke er meget muskel eller fedt mellem hud og knogler.

Varenummer (SKU): HUD-01 Kategorier: ,

Beskrivelse

Kosmetolog og Hudterapeut

 

 

Grundlæggende for en kosmetolog eller hudterapeut

Som kosmetolog eller hudterapeut skal du lære at genkende musklernes struktur. Nogle er tykkere end andre, hvordan muskelfibrene vender og hvordan du skal gribe det an ift. berøring og strygninger på ansigtet. Når du kender til musklernes funktioner, så begynder du også at forstå mere omkring mimiske linjer, hvilke muskler der benyttes. Du vil også få en forståelse for hvilke muskler der skal behandles for at afhjælpe linjerne osv. Huden er hele grundlaget for en hudterapeut og kosmetolog uddannelse, og det arbejde du skal i gang med.

Hudens funktioner

Huden er et stort emne, som indeholder alt fra en overordnet gennemgang af hudens lag til en grundigere gennemgang af epidermis, dermis og subcutis. I arbejdet med huden er det også vigtigt at kende til hudens vedhængsorganer som sved- og talgkirtler, nerver, blodforsyning m.m. Dette for at forstå hvordan huden fungerer og responderer på forskellige faktorer. Huden har forskellige funktioner, nogle er biologiske og andre sociale. Du lærer om hudens vigtigste funktioner, som du skal beskæftige dig direkte med i dit kommende arbejde i hudterapien. Som bl.a. indebærer hudens reaktioner og sansninger.

Forandringer

Huden gennemgår en masse forandringer gennem livet. Disse forandringer kan bl.a. bestå af bakterier på huden, pigmentering og aldersforandringer. Alt sammen noget som fylder rigtig meget i hudterapien. Disse forandringer giver nemlig ofte anledning til at opsøge hjælp hos en hudterapeut eller kosmetolog. For at kunne afhjælpe disse problemstillinger er det vigtigt at have kendskab til hvorfor de opstår, hvordan disse forandringer kan forebygges, samt hvordan man evt. kan behandle forandringerne.

Din viden som kosmetolog eller hudterapeut

Man kan støde på en lang række lidelser i huden, som er vigtige at have kendskab til når der udføres hudterapeutiske behandlinger. Nogle lidelser er smitsomme, andre ikke. Nogle kan kureres og andre kan symptombehandles. Men fælles for de fleste er, at de kan have betydning for behandlingsforløbet hos hudterapeuten eller kosmetologen. Nogle lidelser kan afhjælpes af hudterapeuten eller kosmetologen, og andre lidelser skal en hudlæge ind over. Som hudterapeut eller kosmetolog er det vigtigt at man er i stand til at identificere hudlidelser og bemærke, hvis symptomer skiller sig ud fra det forventede. I så fald kan der være behov for at vejlede kunden i et andet behandlingsforløb, søge læge m.m.

 

Studiestart

Du kan starte på denne uddannelse når som helst og hvor som helst.

Når du køber adgang til en uddannelse eller et modul kan der gå op til 24 timer, før du har adgang til dit studie. Du bliver løbende orienteret om, hvor langt i processen din oprettelse er. Så snart vi har oprettet dig i vores studiesystem får du mail herom. I denne mail finder du loginoplysninger, nyttig viden og en vejledning til at komme igang med dit online studie.

Når du har fået adgang til dit studie eller dit modul, anbefaler vi at du kigger alt dit materiale, opgaver m.m. igennem og danner dig et indtryk af, hvordan du kan strukturere din studietid på bedste vis.  I dit online klasse eller modul finder du en detaljeret læringsplan, som fortæller præcis, hvilke emner og opgaver der skal laves, samt hvor meget tid det forventes at du skal sætte af. Denne tid er dog beregnet ud fra et gennemsnit, og er derfor kun være vejledende. Nogle læser hurtigt og andre lidt langsommere og du gennemfører studiet i det tempo der passer til dig og dit liv.

Optagelseskrav

For at tage uddannelse hos CliniCall Partner er der selvfølgelig nogle krav du skal opfylde.

  • Du skal have gennemført foregående modul eller tilsvarende
  • Du skal have lyst til at lære og ikke være bange for at tage kontakt til din underviser
  • Du skal bruge en computer/tablet med adgang til internet og skriveprogrammer
  • Du skal have adgang til kamera (fx. på en smartphone) og scanner (dette findes i mange smartphones)
  • Du skal selv skaffe øvemodeller til de behandlinger du skal øve under dit uddannelsesforløb
  • Det er en god ide at have adgang til en printer, hvis du godt kan lide at udskrive vejledninger m.m.

Pris

Uddannelsens pris: kr. 4.995,-

Prisen inkluderer:

  • Fri adgang til hjælp og vejledning
  • Eksamensgebyr
  • Uddannelsesbevis
  • Pensum som du behøver

Øvrige omkostninger:
Ingen øvrige omkostninger.

Mesterlære
Du har mulighed for at aftale et såkaldt mesterlæreforløb med en virksomhed. Typisk vil det så være virksomheden, der betaler din uddannelse direkte til os, og du vil så blive ansat som elev i klinikken.
Hvis du skal ansættes som elev i en virksomhed, vil du og virksomheden indbyrdes udarbejde en kontrakt med de aftaler i gør jer. Virksomheden køber adgang til vores uddannelser til dig, hvor vi forestår al teori, oplærer dig i praksis, du har mulighed for at deltage i vores træningsdage, vi sørger for eksamen m.m.

Pensum & materialer

Vi har fået fremstillet et helt specifikt pensum til denne uddannelse. Således sikrer vi at du får al den information som du lige netop har brug for under din uddannelse, og vi sikrer samtidig at du ikke studerer en masse teori blot for teorien skyld. Al den teori du gennemgår i dit studie har en meget høj faglig relevans, og tager hele vejen udgangspunkt i at du skal kunne bruge din viden i praksis.

Pensummet finder du til fri download når du logger ind på dit studie. Der laves løbende opdtaeringer af pensum, og du vil modtage besked i studiesystemet hvis der er nye opdateringer til dit pensum. Således sikrer vi at du altid er opdateret med din nyeste viden indenfor dit fagområde.

Dit pensum består af:

Anatomi, fysiologi og sygdomslære – CliniCall Partner

Nogle moduler er teoretiske og indeholder ikke øveprodukter, hvorimod andre indeholder et såkaldt elevkit. Et elevkit sendes direkte til din adresse, som du angiver ved køb af uddannelse.

Dette er et teoretisk modul og indeholder derfor ikke et elevkit.

Opbygning

Alle vores uddannelser er opbygget således at du først bygger på din teoretiske viden, for herefter at øve din praktiske teori og praktiske behandlinger. Til sidst så afsluttes med emnet “Klinikken” hvor du får indblik i lovgivning omkring behandlinger, GDPR og alt andet du skal vide for at arbejde professionelt med din uddannelse. Materialet kan bestå af læsning, se video, følge guides, små praktiske reflektionsopgaver, praktiske deløvelser, øve hele behandlinger, små tests, skriftlige afleveringer, skriftlige reflektionsopgaver og en portfolioopgave, der viser din udvikling under uddannelsen. Du kan desuden tilmelde dig vores gratis træningsdage i vores lokaler i Aalborg.

Disse tre overordnede emner forbereder dig på din afsluttende eksamen.

  • Basal viden
    Her øver du al den teoretiske viden, som danner grundlag for dine praktiske behandlinger. Det er viden om relevant anatomi, fysiologi, sygdomslære m.m. I dette emne kommer du også ind på ting som produktkemi og produktlære, relevante lægemidler m.m.
  • Behandling
    I behandlingsdelen skal du til at tage hul på det med at udføre behandling i praksis. Du har fået tilsendt et elevkit ved tilmelding til din uddannelse eller ved køb af det praktiske modul, og det er disse produkter du skal bruge til at øve med. Først øves delelementer af uddannelsens praktiske behandlinger, hvor du får en super god indsigt og rutine i hvert element. Forud for hver praktiske øve-element gennemgår du elementet teoretisk. Til øve-elementerne findes skriftlig vejledning, samt videoguides, og du skal efterfølgende rapportere til din underviser. Først når rutinerne for delelementerne er på plads, skal du begynde at øve hele behandlinger. Her skal der i stor stil dokumenteres med både skrift, billeder og evt. videosekvenser, således din underviser kan give dig en grundig og konstruktiv feedback.
  • Klinikken
    Når du uddanner dig indenfor skønhedsbranchen, så er der ting du skal kende til foruden baggrundsteori og behandlingspraksis. Du skal også have kendskab til relevant lovgivning, arbejdsmiljø, klinikhygiejne m.m. uanset hvilken af vores uddannelser du ønsker at gennemføre.
  • Eksamen
    Du skal afslutningsvis gennemføre både en skriftlig og en praktisk eksamen. Den skriftlige eksamen gennemføres online, og tager udgangspunkt i al den teori du er stødt på undervejs i dit studie. Du får rig mulighed for at teste din teoretiske paratviden løbende og op til eksamen. Til den praktiske eksamen skal du gennemføre en behandling på en model, mens din underviser ser med over videokald /livestreaming. Efter endt/bestået eksamen får du tilsendt et eksamensbevis.

Træningsdage

Hos CliniCall Partner har du mulighed for at supplere dine online studier med praktiske øvelser i vores lokaler. Vi tilbyder en træningsdag hver måned i tidsrummet 9-15, med undtagelse af sommer- og juleferien.

Hvis du gerne vil øve nogle af dine praktiske behandlinger under tæt vejledning fra din underviser i vores lokaler, så er du hjerteligt velkommen.  Om det er kunstige negle, ansigtsbehandling, vipper og bryn osv. er underordnet.

At benytte vores træningsdage koster ikke noget – det er blot en ekstra service til dig. 

Vi vil gerne at du melder dig til senest 2 dage før, så vi kan nå at stille udstyret klar til dig, og sørge for du får en god oplevelse med dine praktiske øvelser. Vi aftaler her hvad det er du ønsker at øve, hvilket tidspunkt du forvente at komme, og hvornår du forventer at tage afsted igen osv.

Du finder datoerne for træningsdagene her.

Har du lyst til at supplere din online og praktiske undervisning med endnu mere viden, så er du altid velkommen til at deltage i vores workshop, som altid finder sted dagen før en træningsdag. Dem finder du mere om herWorkshops

Læringsplan & indhold

Du finder her et overblik over indholdet på uddannelsen:
Fagemne Studieindhold Antal lektioner*
Velkomst og vejledning Videoundervisning og læsning 0,5
Pensum og opgaver Videoundervisning, læsning og forberedelse 0,8
Hoved- og ansigtsknogler Læsning, skriftlige opgaver, tests, praktiske opgaver og forberedelse 4,1
Ansigtets muskulatur Videoundervisning, læsning, skriftlige opgaver, tests, praktiske opgaver og forberedelse 4,3
Huden Læsning, skriftlige opgaver, tests, praktiske opgaver og forberedelse 9,0
Hudens forandringer Læsning, skriftlige opgaver, tests, praktiske opgaver og forberedelse 4,6
Hudens funktioner Læsning, skriftlige opgaver, tests, praktiske opgaver og forberedelse 3,7
Lidelser i huden Læsning, skriftlige opgaver, tests, praktiske opgaver og forberedelse 11,2
Gennemsnitligt tidsforbrug for modulet 38,2
*en lektion er svarende til 45 minutter

Læringsudbytte & Karriere

Viden Færdigheder Kompetencer
Har viden om kraniets anatomi og fysiologi Kan anvende anatomisk og fysiologisk viden til at beskrive ansigtets udformning, struktur og funktioner
Kan anvende sin viden til at finde årsagssammenhænge i teoretiske cases
Har viden om relevant patologi indenfor et afgrænset fagområde Kan anvende patologisk viden til at identificere tilstande ud fra teoretiske cases
Kan påtage sig ansvar for at opsøge, undersøge og vurdere indenfor et afgrænset fagområde
Har kendskab til latinske fagtermer inden for et afgrænset fagområde Kan formidle viden om anatomi, fysiologi og patologi indenfor et afgrænset fagområde Kan anvende sin viden tværprofessionelt

En uddannelse fra CliniCall Partner kan være springbrættet til din nye karriere ligesom du kan bygge på nuværende uddannelser og erfaringer for at øge dine kompetencer inden for skønhedsbranchen. Vi udvider løbende vores uddannelsesprogram således du altid kan finde spændende uddannelser hos os.

Du kunne også være interesseret i...