Behandling og forløb

4.995,00 DKK

I dette modul skal du lære om det at sammensætte behandlingsforløb som hudterapeut.

I hudterapi skal du lære både forløb som består af en række behandlinger, men også forløbet af selve ansigtsbehandlingen.

Du skal bl.a. tage stilling til de forskellige elementer i en ansigtsbehandling, produktvalg med udgangspunkt i din analyse af huden m.m. for at sammensætte den mest optimale behandling.

Du skal desuden udføre en række ansigtsbehandlinger i praksis, hvor du netop bruger din viden omkring hudens opbygning, produktkemi, behandlinger og forløb. Og der skal føres nøje journal over alle behandlinger.

Varenummer (SKU): HUD-05 Kategorier: ,

Beskrivelse

Kosmetolog eller Hudterapeut uddannelse

Kosmetolog eller Hudterapeut uddannelse

Du er nu godt i gang med din kosmetolog eller hudterapeut uddannelse.

I dette modul skal du lære om det at sammensætte behandlingsforløb som kosmetolog eller hudterapeut. I hudterapi skal du lære både forløb som består af en række behandlinger, men også forløbet af selve ansigtsbehandlingen. Du skal bl.a. tage stilling til de forskellige elementer i en ansigtsbehandling, produktvalg med udgangspunkt i din analyse af huden, anamnese m.m. for at sammensætte den mest optimale behandling. Du skal desuden udføre en række spændende ansigtsbehandlinger i praksis, hvor du netop bruger din viden omkring hudens opbygning, produktkemi, behandlinger og forløb.

Vejledning til hjemmepleje

At kunne vejlede kunderne i hvilke produkter de bør anvende og hvordan,  indtil næste besøg hos kosmetologen eller hudterapeuten er en vigtig del af dit arbejde. Derfor skal du nu også tænke det ind i dit arbejde når du udfører behandlinger. Det lærer du i modulet, som er super spændende med mange behandlinger, hudanalyser, journalføringer og produktvalg. Du kan godt glæde dig!

Journalføring

I dette modul skal du også lære at journalføre dine behandlinger. Du lærer hvad der skal der skrives i en journal, og hvorfor, og ligeledes hvordan det gøres. Så dine behandlinger skal nu journalføres ud fra det du lærer. Du lærer vigtigheden af altid at have opdaterede journaler på dine kunder.

Tjeklister til kosmetolog eller hudterapeut

 

Når du tager uddannelsen til kosmetolog eller hudterapeut hos os, får du i vores pensum mange tjeklister, så det er nemt for dig når du skal til at udføre behandlinger. Du er velkommen til at printe dem, men du kan også have dem i dit pensum og have en tablet eller lignende til at være på dit bord når du behandler.

 

Studiestart

Du kan starte på denne uddannelse når som helst og hvor som helst.

Når du køber adgang til en uddannelse eller et modul kan der gå op til 24 timer, før du har adgang til dit studie. Du bliver løbende orienteret om, hvor langt i processen din oprettelse er. Så snart vi har oprettet dig i vores studiesystem får du mail herom. I denne mail finder du loginoplysninger, nyttig viden og en vejledning til at komme igang med dit online studie.

Når du har fået adgang til dit studie eller dit modul, anbefaler vi at du kigger alt dit materiale, opgaver m.m. igennem og danner dig et indtryk af, hvordan du kan strukturere din studietid på bedste vis.  I dit online klasse eller modul finder du en detaljeret læringsplan, som fortæller præcis, hvilke emner og opgaver der skal laves, samt hvor meget tid det forventes at du skal sætte af. Denne tid er dog beregnet ud fra et gennemsnit, og er derfor kun være vejledende. Nogle læser hurtigt og andre lidt langsommere og du gennemfører studiet i det tempo der passer til dig og dit liv.

Optagelseskrav

For at tage uddannelse hos CliniCall Partner er der selvfølgelig nogle krav du skal opfylde.

  • Du skal have gennemført foregående modul eller tilsvarende
  • Du skal have lyst til at lære og ikke være bange for at tage kontakt til din underviser
  • Du skal bruge en computer/tablet med adgang til internet og skriveprogrammer
  • Du skal have adgang til kamera (fx. på en smartphone) og scanner (dette findes i mange smartphones)
  • Du skal selv skaffe øvemodeller til de behandlinger du skal øve under dit uddannelsesforløb
  • Det er en god ide at have adgang til en printer, hvis du godt kan lide at udskrive vejledninger m.m.

Pris

Uddannelsens pris: kr. 4.995,-

Prisen inkluderer:

  • Fri adgang til hjælp og vejledning
  • Eksamensgebyr
  • Uddannelsesbevis
  • Pensum som du behøver

Øvrige omkostninger:
Du kan under din uddannelse få brug for almindelige artikler fra husholdningen såsom vatrondeller, kleenex, et lille håndklæde eller lignende.

Mesterlære
Du har mulighed for at aftale et såkaldt mesterlæreforløb med en virksomhed. Typisk vil det så være virksomheden, der betaler din uddannelse direkte til os, og du vil så blive ansat som elev i klinikken.
Hvis du skal ansættes som elev i en virksomhed, vil du og virksomheden indbyrdes udarbejde en kontrakt med de aftaler i gør jer. Virksomheden køber adgang til vores uddannelser til dig, hvor vi forestår al teori, oplærer dig i praksis, du har mulighed for at deltage i vores træningsdage, vi sørger for eksamen m.m.

Pensum & materialer

Vi har fået fremstillet et helt specifikt pensum til denne uddannelse. Således sikrer vi at du får al den information som du lige netop har brug for under din uddannelse, og vi sikrer samtidig at du ikke studerer en masse teori blot for teorien skyld. Al den teori du gennemgår i dit studie har en meget høj faglig relevans, og tager hele vejen udgangspunkt i at du skal kunne bruge din viden i praksis.

Pensummet finder du til fri download når du logger ind på dit studie. Der laves løbende opdtaeringer af pensum, og du vil modtage besked i studiesystemet hvis der er nye opdateringer til dit pensum. Således sikrer vi at du altid er opdateret med din nyeste viden indenfor dit fagområde.

Dit pensum består af:

Behandlinger & forløb – CliniCall Partner

 

 

Nogle moduler er teoretiske og indeholder ikke øveprodukter, hvorimod andre indeholder et såkaldt elevkit. Et elevkit sendes direkte til din adresse, som du angiver ved køb af uddannelse.

Du skal i dette modul arbejde videre med de produkter du fik tilsendt allerede i modul 4.

Opbygning

Alle vores uddannelser er opbygget således at du først bygger på din teoretiske viden, for herefter at øve din praktiske teori og praktiske behandlinger. Til sidst så afsluttes med emnet “Klinikken” hvor du får indblik i lovgivning omkring behandlinger, GDPR og alt andet du skal vide for at arbejde professionelt med din uddannelse. Materialet kan bestå af læsning, se video, følge guides, små praktiske reflektionsopgaver, praktiske deløvelser, øve hele behandlinger, små tests, skriftlige afleveringer, skriftlige reflektionsopgaver og en portfolioopgave, der viser din udvikling under uddannelsen. Du kan desuden tilmelde dig vores gratis træningsdage i vores lokaler i Aalborg.

Disse tre overordnede emner forbereder dig på din afsluttende eksamen.

  • Basal viden
    Her øver du al den teoretiske viden, som danner grundlag for dine praktiske behandlinger. Det er viden om relevant anatomi, fysiologi, sygdomslære m.m. I dette emne kommer du også ind på ting som produktkemi og produktlære, relevante lægemidler m.m.
  • Behandling
    I behandlingsdelen skal du til at tage hul på det med at udføre behandling i praksis. Du har fået tilsendt et elevkit ved tilmelding til din uddannelse eller ved køb af det praktiske modul, og det er disse produkter du skal bruge til at øve med. Først øves delelementer af uddannelsens praktiske behandlinger, hvor du får en super god indsigt og rutine i hvert element. Forud for hver praktiske øve-element gennemgår du elementet teoretisk. Til øve-elementerne findes skriftlig vejledning, samt videoguides, og du skal efterfølgende rapportere til din underviser. Først når rutinerne for delelementerne er på plads, skal du begynde at øve hele behandlinger. Her skal der i stor stil dokumenteres med både skrift, billeder og evt. videosekvenser, således din underviser kan give dig en grundig og konstruktiv feedback.
  • Klinikken
    Når du uddanner dig indenfor skønhedsbranchen, så er der ting du skal kende til foruden baggrundsteori og behandlingspraksis. Du skal også have kendskab til relevant lovgivning, arbejdsmiljø, klinikhygiejne m.m. uanset hvilken af vores uddannelser du ønsker at gennemføre.
  • Eksamen
    Du skal afslutningsvis gennemføre både en skriftlig og en praktisk eksamen. Den skriftlige eksamen gennemføres online, og tager udgangspunkt i al den teori du er stødt på undervejs i dit studie. Du får rig mulighed for at teste din teoretiske paratviden løbende og op til eksamen. Til den praktiske eksamen skal du gennemføre en behandling på en model, mens din underviser ser med over videokald /livestreaming. Efter endt/bestået eksamen får du tilsendt et eksamensbevis.

Træningsdage

Hos CliniCall Partner har du mulighed for at supplere dine online studier med praktiske øvelser i vores lokaler. Vi tilbyder en træningsdag hver måned i tidsrummet 9-15, med undtagelse af sommer- og juleferien.

Hvis du gerne vil øve nogle af dine praktiske behandlinger under tæt vejledning fra din underviser i vores lokaler, så er du hjerteligt velkommen.  Om det er kunstige negle, ansigtsbehandling, vipper og bryn osv. er underordnet.

At benytte vores træningsdage koster ikke noget – det er blot en ekstra service til dig. 

Vi vil gerne at du melder dig til senest 2 dage før, så vi kan nå at stille udstyret klar til dig, og sørge for du får en god oplevelse med dine praktiske øvelser. Vi aftaler her hvad det er du ønsker at øve, hvilket tidspunkt du forvente at komme, og hvornår du forventer at tage afsted igen osv.

Du finder datoerne for træningsdagene her.

Har du lyst til at supplere din online og praktiske undervisning med endnu mere viden, så er du altid velkommen til at deltage i vores workshop, som altid finder sted dagen før en træningsdag. Dem finder du mere om herWorkshops

Læringsplan & indhold

Du finder her et overblik over indholdet på uddannelsen:
Fagemne Studieindhold Antal lektioner*
Vejledning Videoundervisning og læsning 0,5
Behandlingstyper og forløb Videoundervisning, skriftlige opgaver og forberedelse 3,0
Behandlingsvejledninger Læsning, tests og forberedelse 7,3
Udførelse af praktiske behandlinger Læsning, skriftlige opgaver, praktiske opgaver og forberedelse 139,3
Gennemsnitligt tidsforbrug for modulet 150,1
*en lektion er svarende til 45 minutter

Læringsudbytte & Karriere

Viden Færdigheder Kompetencer
Har viden om behandlingstyper indenfor et afgrænset fagområde Kan anvende viden om behandlingstyper i konkrete vurderinger
Kan strukturere specialiserede ansigtsbehandlinger til individuelle klienter
Har viden om opbygning og strukturering af behandlingsforløb Kan anvende viden om behandlingstyper  i strukturerede behandlingsforløb
Kan strukturere specialiserede behandlingsforløb med afsæt i den individuelle klient
Har viden om behandling strukturering af særlige behandlingstyper Kan vejlede om behandlingstyper og behandlingsforløb ud fra anamnese og observationer Kan vurdere og udføre rutinemæssige behandlinger, samt avancerede special ansigtsbehandlinger og forløb

 

En uddannelse fra CliniCall Partner kan være springbrættet til din nye karriere ligesom du kan bygge på nuværende uddannelser og erfaringer for at øge dine kompetencer inden for skønhedsbranchen. Vi udvider løbende vores uddannelsesprogram således du altid kan finde spændende uddannelser hos os.

Du kunne også være interesseret i...